Fiskerhuset

Type: Transformation
År: 2021
Sted: Præstø

På en smuk grund med udsigt til Bøgestrømmen ligger det charmerende ældre sommerhus, som besidder mange arkitektoniske kvaliteter. Huset er bygget af en fisker tilbage i tiden. I forslaget til ombygningen er der arbejdet med at åbne det eksisterende hus mere op, så relationen til naturen bliver større, og den smukke udsigt aktiveres. Det vigtige har været at bevare det oprindelige fiskerhusudtryk. Derfor er det eksisterende fodaftryk og vinduessætning bevaret.

Huset danner sammen med den eksisterende staldbygning et hyggeligt gårdrum. I ombygningen af det eksisterende hus er de indvendige rum ændret radialt. I dag skaber toilet, køkken og entre en form for funktionsryg/bagside mod udsigten til Bøgestrømmen, og det sydvestlige lys bliver lukket inde af gæsteværelset. Derfor er toilet, entre, og køkken placeret anderledes for at skabe gennemkig på tværs og gennemgang rundt om hele planen. Dermed ledes eftermiddags- og aftensolen nu ind i rummene. Den nye ankomst er rykket til syd med en rummelig ankomst. Den eksisterende entretilbygning åbnes op og omdannes til en lille veranda, som vil lukke mere lys ind og skabe bedre udsyn.

Tidligere forhold stueplan
Fremtidige forhold stueplan
Før renovering
Efter renovering
Efter renovering